Stykka

Stykka er en teknologi- og inventarvirksomhed, der specialiserer sig i at skabe cirkulære køkkener og inventar til professionelle ejendomsudviklere.

Projektdata

Kontaktperson
Projektforløb
April 2022 -
Økonomisk støtte
1.000.000
Hvorfor bygger vi bygninger der kan holde i 100 år, mens de køkkener, vi putter i dem, kun holder 11,2 år i gennemsnit?

Stykka brænder for at gøre byggebranchen mere bæredygtig, og udnytter teknologi til at forenkle reparationer og forlænge produkters levetid, hvilket reducerer miljøpåvirkningen fra reperationer og nye materialer samt driftsomkostningerne. Fast inventar udgør en central del af alle byggeprojekter, men er samtidigt også den del, der udskiftes oftest. Hvorfor bygger vi bygninger der kan holde i 100 år, mens de køkkener, vi putter i dem, kun holder 11,2 år i gennemsnit? Med skandinavisk designtradition og passion for cirkularitet arbejder Stykka for at gøre byggebranchen grønnere.

Løsningen
Stykka udvikler fast inventar i form af køkkener og indbyggede møbler i træ. Dee leveres sammen med en digital tvilling og en dynamisk EPD-løsning der tilpasses de enkelte dele. Stykka’s dynamiske EPD-løsning er en innovativ tilgang til miljøpåvirkningsvurdering af produkter, der kombinerer præcise data og digital tvillingteknologi. Med dette værktøj ønsker Stykka at beregne og videreformidle den unikke miljøpåvirkning af hvert enkelt produkt gennem hele dets livscyklus. Den dynamiske EPD-løsning gør det nemt for både designere, producenter, bygherre og forbrugere at træffe bæredygtige valg og bidrage til en grønnere fremtid. Selve inventaret kan reperares og udskiftes i enkeltdele løbende på bagrund af viden fra den digitale tvilling og EPD-løsningen gør det muligt at sammenligne med alternative tiltag. 

Bæredygtighed
Med løsningen ønsker Stykka at skabe en ny standard for bæredygtighed og ansvarligt forbrug. Ved at skabe transparens, leverer præcise og opdaterede data om produkternes miljøpåvirkning, hjælper Stykka’s Dynamiske EPD’er med at træffe informerede beslutninger og prioritere miljøvenlige løsninger. Store andele af produkters miljømæssige påvirkning afgøres allerede i designfasen. Det er derfor altafgørende at have tilgængelig og pålidelig data så tidligt som muligt for at kunne minimere produkternes påvirkning mest muligt.

Støtte
Udviklingen af EPD’er er en omkostningstung proces, og Innovation til marked-støtten har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af Stykka's dynamiske EPD-projekt, da støtten har hjulpet med at dække de omkostningstunge aspekter af processen. Derudover har støtten gjort det muligt for Stykka at investere yderligere i udvikling, ansætte ekstra personale - herunder udviklere og data scientists, samt udvide den digitale infrastruktur der kræves for at kunne tage EPD’erne til det næste niveau. 

Disse investeringer har været afgørende for at sikre, at projektet er skalerbart og kan levere præcise og pålidelige data til brug i dynamiske EPD'er. Projektet har haft fokus på at 1) få lavet det rigtige datagrundlag samt at få dette grundlag tredjepartsverificeret, så det lever op til de formelle krav og lovgivning om EPD’er på byggematerialer pr. 2023, og 2) udarbejdelse af et digitalt beregningsværktøj, der skal kunne regne unikke dynamiske EPD’er på hvert enkelt køkken og formidling til slutbrugeren på en brugervenlig måde.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer