Naturpladen

Naturpladen har udviklet en akustikløsning som produceres ved hjælp af svampes mycelium, der binder planterester fra landbruget sammen til brugbare byggevarer og interiørløsninger. Produktionen sker ved lave temperaturer og kræver minimal forabejdning de primære ressourcer, der består af sidestrømme fra landbruget. Støtten fra Innovation til marked skal bruges til at, dokumentere og certificere samt demonstrere og udbrede Naturpladen på markedet.

Projektdata

Kontaktperson
Projektforløb
Juli 2023 – juli 2024
Økonomisk støtte
990.500

Naturpladen udvikler og producerer regenerative akustikplader, der kan erstatte andre akustikløsninger med højere klima og miljøpåvirkning. Løsningen er groet af mycelium som er rodnettet til svampe. Myceliet fungerer som binder og kan erstatte cement og plastik og samtidig muliggøre anvendelse af planterestfraktioner eller sidestrømmre fra landbruget

Miljømæssig bæredygtighed

Dekarbonisering

I løsningen anvendes restprodukter fra hurtig fornybare planter, som eks. hamp. I hamps 5 måneders vækstcyklus lagres CO2 svarende til en ung skov ca. 9-15 tons per hektar og 1,4 tons/m3. Ved at upcycle hurtigt fornybare plantefibre til byggematerialer lagres karbon, som ellers ville være genudledt via kompostering eller forbrænding, i bygninger. Herved forsinkes CO2 udledning til atmosfæren så længe produkterne ikke nedbrydes. Derfor arbejder Naturpladen på design for genanvendelse og genbrug bl.a. gennem design af ophæng og samlinger der muliggør on-site reparationer og direkte genbrug. I produktionen faciliteres myceliets vækst ved regulering af rumklima i temperaturer mellem 20-40 grader celcius med en efterfølgende udtørring. Det medfører tilsammen et lavt energiforbrug sammenlignet med produktion af andre akustikløsninger. Dokumentationen for produktets energiforbrug udarbejdes i form af en EPD gennem projektet i Innovation til Marked. 

Cirkularitet

Løsningen bidrager til at reducere ressource- og affaldsbelastningen fra byggeriet. Da løsningen udelukkende består af hurtigfornybare råvarer indgå der ikke et ressourceforbrug af begrænsede ressourcer som f.eks. sand eller toksiske tilsætningsstoffer. Produkterne kan komposteres efter brug og producerer ikke affald, men tilbagefører nærring til det biologiske kredsløb, hvilket gør produktet regenerativt hvis det håndteres korrekt. Således undgås deponiaffald samt ressourceudvinding af begrænsede råstoffer som eksempelvis sand, og dertil vil produkter der nedbrydes i naturen, recirkulere vigtige og begrænsede mineraler til biosfæren, såsom fosfor (på globalplan).

Innovation til marked som løftestang

Støtten fra Innovation til marked vil bidrage til, at virksomheden kan certificere, dokumentere, markedsføre og demonstrere Naturpladen. I projektet fokuseres der på at dokumentere produktegenskaber og udvælge en relevant brandhæmmer på baggrund af bl.a. brandtest og LCA-beregninger. Derudover indeholder projektet en forøgelse af produktionskapaciteten, for derved at sænke produktionsomkostninger. Ydermere er fokus at igangsætte pilotprojekter, der kan fungere som reference for yderligere salg.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer