næste

Næste med projektet ”Skur som en service” har fået støtte til at færdigudvikle en service og finansieringsmodel, hvor Næste som leverandør beholder ejerskabet af skure, der er bygget af genbrugstræ.

Projektdata

Projektforløb
Juni 2023 - juni 2024
Økonomisk støtte
837.500

Næste tilbyder i dag arkitekttegnede skure af genbrugstræ som totalleverance til professionelle ejendomsejere. Løsningen er en service og finansieringsmodel, hvor Næste som leverandør beholder ejerskabet af skurene, og hvor aktivets værdi sikres i brugsperioden, for derved at kunne recirkulere skurene ved genudlejning. Ideen bag, er at kunden vil benytte servicemodellen for at kunne lægge omkostningen på deres fremtidige drift frem for at bogføre det som et aktiv, der skal vedligeholdes og udskiftes på et tidspunkt. Kunderne får således mulighed for at etablere nye sekundære bygninger uden at skulle have opsparet/afsat økonomien til et færdigt produkt og uden at skulle påtage sig risici i forhold til skurenes levetider, samt ændrede fremtidige behov.

Miljømæssig bæredygtighed

Forretningsmodellen gør det muligt for flere at få etableret multifunktionelle skure – og samtidig vil der være besparelser på driften af affaldshåndteringen, som muliggør en løbende betaling, der dækker risikopræmien forbundet med, at leverandøren overtager ansvaret for skurenes performance i hele deres levetid. Producentansvaret øger incitamentet til at sikre lang levetid og recirkulering af materialer. Næstes kernekompetence i forhold til genbrug af materialer vil sikre lavere klimabelastning, end hvis traditionelle skure blev vedligeholdt og bortskaffet af de enkelte kunder som hidtil. Alt dette kan benyttes af kunderne i deres ESG-rapportering så fremt de bruger dette.

Næstes skure er opført af genbrugstræ og andre recirkulerede materialer og ”reserverer” derved jomfruelige og CO2 tunge råstoffer så som stål til vigtigere formål. Skurene har grønne tage, hvilket bidrager til bynatur og den oplevede merværdi.

Innovation til marked som løftestang

I 2020 og 2021 gennemførte Næste et forudgående udviklingsarbejde, og har løbende haft dialog med eksisterende almene kunder (eksempelvis KAB og Lejerbo) om deres interesse for en sådan servicemodel. Boligselskabet Sjælland har gennem løbende innovationsudfordringer til vidensinstitutioner og virksomheder i Corolabs netværk efterspurgt nye bæredygtige forretningsmodeller og løsninger på at sikre mere bæredygtighed i deres afdelinger. Næste vandt i 2021 udfordringen på COCONF21 og har derefter gennem det etablerede samarbejde udvist en særlig interesse for aktivt at medvirke til at udvikle denne nye model.

Støtten fra Innovation til marked vil bidrage til, at virksomheden kan udvikle nødvendige juridiske rammer, som sikrer virksomhedens indtjening og gør servicemodellen attraktiv for den almene boligsektor. Projektet omhandler således udvikling af en dynamisk servicemodel, finansiering og markedstest, samt fokus på levetidsvurdering for at sikre en kontinuerlig ensartet kvalitet af skurene, som skal fungere som materialebank.

 

Fotokredit: Næste/fotograf Jonathan Weimar

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer